Oplæg til udvikling af rummeligheden i folkeskolen.
Folkeskolens rummelighed er på dagsordenen i de fleste kommuner, blandt andet af økonomiske grunde. Der tales i den offentlige debat ofte med bekymring om stigningen i antallet af diagnosticerede med udviklingsforstyrrelser, f.eks. ADHD. Samtidig lanceres større faglige og sociale krav. Rummeligheden i folkeskolen er under stærkt pres fra mange sider.
Vi mener, at der er behov for at tænke folkeskolens rummelighed bredere ind i skolens grundlag end den er i dag, og at perspektivet skal være at øge inklusion.
Rummelig og inkluderende skole
Den rummelige og inkluderende skole giver mulighed for at alle børn, uanset funktionsniveau har mulighed for at deltage aktivt i fællesskabet, at alle børn lærer i skolen og kan deltage i det, der foregår, samt at skolen bruger det enkelte barns særlige forudsætninger og anerkender også usynlige vanskeligheder – f.eks. ADHD.
Inklusion handler altså om at fællesskabet i skolen indretter sig så der tages højde for at hvert enkelt barn kan deltage med sine egne forudsætninger.
Som lovgivningen er indrettet følger ressourcer og intervention det enkelte barn. Det mener vi bør overvejes, for selvom skolen ikke skal holde op med at se på det enkelte barn – for man skal se hvad det enkelte barn bringer med sig – så bør indsatsen i højere grad sætte ind på at skabe et fælleskab, hvor alle børn har mulighed for aktiv deltagelse i det omfang og på den måde som det enkelte barn har mulighed for. Det er klart, at der kan være brug for individuel specialundervisning og individuelt tilrettelagte forløb, men isoleret kan disse indsatser kan være med til at barnet segregeres og holdes udenfor. Det handler om at lave et fællesskab som alle børnene kan indgå aktivt i.
Vi oplever desuden, at der er en generel og udtalt mangel på viden om og forståelse for, hvad børn med f.eks. ADHD har brug for i deres omgivelser og i kommunikation, for at de kan indgå i fællesskabet.
Børn i kørestol har brug for ramper. På samme måde har børn med kognitive funktionsnedsættelser brug for større struktur og tydelighed end andre børn for at deres ressourcer kan komme i spil. Rampen er en naturlig del af skolens indretning i dag, og ikke navngivet det enkelte barn, der har brug for den. På samme måde kunne en rummelig skole have en visuel struktur, der var gennemgående i hele læringsmiljøet, og på den måde gøre hverdagen lettere for børn med kognitive vanskeligheder.
Perspektiver på målsætningen om større inklusion og rummelighed
Der er forskellige perspektiver på inklusion, alt efter hvilke forældre man spørger. Forældre, der har børn med vanskeligheder ser inklusion som en mulighed for at deres barn kan deltage i fællesskabet, mens forældre til børn uden vanskeligheder har et andet perspektiv. Udover dette, er der også skolens syn på inklusion, og det er vigtigt at være bevidst om, at der til disse tre perspektiver knytter sig forskellige målsætninger, samt at der er forskel på, hvad man vil med inklusion. Der knytter sig også forskellige opfattelser af ”grænser for inklusion” til hvert af disse perspektiver.
Når ressourcer og interventioner knyttes til det enkelte barn, og når man således forsøger at få det enkelte barn til at ”passe ind”, så er der ikke tale om inklusion, men om integration.
Sammendrag
- Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme, retfærdighed betyder at alle får, hvad de har brug for.
- På mange skoler mangler der viden om og anerkendelse for, de vanskeligheder børn med usynlige udviklingsforstyrrelser, f.eks. ADHD har.
- Skolen kan indrettes så der er større tydelighed omkring, hvad der foregår. F.eks. hvornår en time starter og hvornår den slutter. Hvad emnet er. Hvor lang tid der er tilbage af timen. Lokalers anvendelse kan markeres tydeligt med symboler og pictogrammer.
- I stedet for intervention overfor individet er der brug for intervention i det sociale miljø og man må bevæge sig fra et ønske om normalisering, til diversitet.
- Der er et udtalt behov for mere forskning i inkluderende læringsmiljøer.
- Vi må finde bedre grænser for inklusion, så vi undgår situationen, hvor inklusion udvikler sig til integration.
Med venlig hilsen
Jenny Bohr
Master specialpædagogik, pædagogisk konsulent
Mor til Amalie 17 med ADHD og OCD
Anders Dinsen
Ingeniør, næstformand Stengård Skole, Gladsaxe
Far til Jens 9 med ADHD og Aksel 11 med ADHD og dysleksi
[…] ADHD-konsulent Jenny Bohrs og mit oplæg med Forældreperspektiver på rummelighed og inklusion skriver vi: Vi oplever desuden, at der er en generel og udtalt mangel på viden om og forståelse […]
[…] januar skrev Jenny Bohr og jeg om Forældreperspektiver på rummelighed og inklusion i folkeskolen 2010, og når jeg læser Rejseholdets anbefalinger, så falder de i rigtig god tråd med det vi skrev […]
Orla Nielsen, redaktør
Hej Anders.
Må jeg bringe dit indlæg “Forældreperspektiver på rummelighed og inklusion i folkeskolen 2010” i Professionshøjskolen VIAs tidsskrift Liv i Skolen.
Bladet læses af lærere og pædagoger.
Jeg vil også anmode om et forfatterportræt af dig, hvis det er muligt.
Mange hilsener
Orla Nielsen
http://www.liviskolen.dk
Hej Orla, ja det må du gerne. Indlægget er skrevet af Jenny og mig i samarbejde, jeg kan ikke tage æren for det alene. Så en forfatterprofil tænker jeg at hun også bør være med.
Har I et billede af hver af jer?
[…] Det blev til dette indlæg på min blog. Det er senere er blevet brugt i forskellige sammenhænge og jeg er stadig særligt glad for det: Forældreperspektiver på rummelighed og inklusion i folkeskolen 2010 […]